Sommeren er over os, og det betyder varme aftener og hyggestunder. Noget der kan gøre sommerens måltider ekstra lækre, er hvis du tilbereder dem på en grill. Der er ikke noget bedre end den grillede smag, og så er det også bare hyggeligt at grille.

Ryk køkkenet ud

Ryk køkkenet med ud og lav grillmad, så snart temperaturen i luften stiger. Enten kan du lokke hele familien med ud omkring grillen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så nyd den friske luft og roen. Der er ikke noget som en rolig sommeraften, en tændt grill og en øl eller et glas vin i hånden. Måske kan det sidstnævnte endda lokke familien med ud.

Gode idéer til, hvad du kan grille – både kød og vegetarisk

Nærmest alt kan grilles. Køb noget lækkert kød og mariner det. En marinade, der går godt til grillmad, kan bestå af ketchup, sød chilisauce, brun farin, hvidløg, salt, peber og hvad du ellers har af krydderier. Lad gerne kødet ligge i marinaden i nogle timer, så det rigtigt kan trænge ind.

Hvis du er vegetar skal du ikke frygte, at der ikke bliver mad til dig. Mange grøntsager er også gode at grille. Prøv for eksempel med squash, gulerødder, rød peber, aubergine, spidskål eller fyldte portobellosvampe. Kun fantasien sætter grænser. Du kan også sætte grøntsagerne på et grillspyd for at gøre det hele lidt sjovere. Hvis du er til søde kartofler, bør du også at prøve at lægge dem på grillen. Alt grillmad er bare en smule bedre end mad fra dit indendørs køkken.

Snyd dig selv og dine øjne

Det er øjnene, der spiser. Måske har du hørt det før, og udtrykket passer også til en vis grad. Flotte farver på tallerkenen giver mere lyst til at sætte tænderne i måltidet. Derfor kan det være en god idé at supplere din grillmad med en lækker sommersalat.

Tænk på at bruge grøntsager, frugter og bær med lidt forskellige farver, så det hele ikke blot er grønt. Noget der kan give en sommersalat noget mere farve er for eksempel jordbær, melon, radiser, røde druer eller granatæblekerner. For mere bid i salaten kan du eventuelt tilføje saltede mandler eller sprøde pinjekerner. Top den af med feta eller frisk mozzarella. Dine gæster eller din familie vil elske dig for det.

Brug den sidste varme fra grillen fornuftigt

Selvom du er færdig med at grille dit aftensmadsmåltid, og grillen er ved at dø ud, så er festen ikke nødvendigvis forbi endnu. På grillen kan du lave en himmelsk dessert fra de sidste gløder på grillen. Den er ovenikøbet også super nem at lave. Sæt en banan pr. mand på grillen, og vend den så alle sider bliver sorte. Skær den så op på midten og fyld den med is eller flødeskum, brun farin, hasselnøddeflager, vaniljesukker, chokoladesovs og eventuelt noget rom til at toppe desserten af med. Du kan prøve dig frem med lidt forskellige toppings, alt efter hvad du er til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Explore More

Sådan laver du sommerens lækreste drinks

Drinks
april 2, 2021 0 Comments 0 tags

Der findes ikke meget, der er bedre, end når man tager den første tår af en kold drink på sommerens varme dage. Det er følelsen af, at man bliver nedkølet

Vil du gerne i gang med cocktailene?

gin drink
november 25, 2020 0 Comments 0 tags

Kunne du godt tænke dig at komme i gang med at lave flere cocktail? Der er helt bestemt noget rigtig festligt og lidt mere elegant over at sidde med en

Vil du også gerne i bedre form?

bedre form
januar 19, 2021 0 Comments 0 tags

Har du ligesom mange andre danskere taget nogle coronakilo på? Og ønsker du i så fald at tabe dem igen? Hvis det er tilfældet, så står du bestemt ikke alene.